Forside

Det vil vi

Fanari

Leros

Udlejning

Rejsen

Pris og periode
Lej hele Fanari

Links

Download

Print

Kort

Nyhedsmail

Arkiv

Fra gæsterne

Billeder

( Printervenlig version - klik her)

Vejen ud og hjem – lige langt, og lidt for langt faktisk. Men tiden er ikke spildt – den er bare brugt til noget godt. Desuden lidt om at besøge Athen, måske på vejen til Leros og Fanari, og om at være på en græsk ø ved juletid.

____________________________________

Så endte vi inde i Athen på vejen hjem – og ikke som planlagt med en kort transfer i lufthavnen, men med alenlang færgetur og ekstra overnatning i byen, fordi Olympic uventet lavede om på sine afgangstider. Men der kan jo også komme noget godt ud af det uventede, og vi oplever ofte, at jo mindre vi planlægger, jo flere overraskelser vi udsætter os selv for, jo mere nærværende er man for at gribe øjeblikket og få det bedst mulige ud af den situation, man pludselig er havnet i. Det blev déja vue – for vi havde lige været der 10 dage forinden, og dér starter vi så:

Af sted til Leros – nu ved juletid…

I løbet af 2008 havde vi fået at vide, at det ville være rigtig godt, hvis vi kunne komme til Leros for at mødes med vores lokale rådgivere og først og fremmest advokaten for at finde en løsning på vores lille nabostrid – eller alternativt forberede bevisførelsen til retssagen. Sådan skulle det heller ikke gå, men historien om naboen der har bygget på et hjørne af vores grund må I få en anden gang.

Denne ekstra tur til Leros måtte så blive i julen, hvor vores lille advokatkontor i Horsens alligevel var lukket. Vi benyttede lejligheden til at slæbe alverdens remedier og andet udstyr med til Fanari og fik deponeret de tonstunge kufferter i lufthavnen på vej derned, inden vi fik den nødvendige overnatning i Athen før næste dags indenrigsfly til Leros.

Da Athen i slutningen af 2008 havde været hærget af studenter (og diverse bøller) spurgte vi forsigtigt portieren på det lille hotel, om det var sikkert nok at gå ud i byen. Han forsikrede os om, at ”de har alligevel brændt alt, hvad der kunne brænde, så nu er der roligt og sikkert”. Det var svært betryggende, men vi så dog ingen spor af optøjer i bymidten.

Og hvad kan man så egentlig opleve i Athen med ankomst ved 14-tiden og afgang til lufthavnen næste dags morgen! Det er et spørgsmål, mange af vores gæster stiller os, når de i yderkanten af turistsæsonen ikke kan benytte charterflyet via Kos, men må finde alternativer via Athen – eller for de gæster, som vil have en ekstra oplevelse på ferieturen.

Man kan opleve en hel masse i Athen, selvom man kun er der 7 – 8 timer.

Ved vores besøg kort før jul var turisthalløjet stærkt begrænset, og en masse af de mest rædselsfulde butikker i Plaka (bymidten) var heldigvis lukket. Nu fyldte grækerne byens rum, og vi kunne opleve den ægte vare. Athen virker rodet og hektisk på alle tider af året, fordi de fuldstændigt ustyrlige grækere fylder rummet med kaos og tusindvis af indtryk. Der er godt nok tryk på!

Vi drev rundt i centrum og endte om aftenen nedenfor de storslåede højdedrag med Akropolis oplyst af projektører på toppen. Det var en helt utrolig gade, hvor et par hundrede meter var totalt proppet med cafeer skulder ved skulder, hvor de strakte baldakinerne langt ud med masser af sofaer og heldigvis masser af gasvarmere. Her flokkedes mange hundreder unge mennesker, belevne, søde og smukke, mens de mødtes over masser af kaffe, en enkelt drink og ufattelig meget snak.

Her var det godt at sidde som vistnok eneste udlændinge i et summende hav af stemmer - med varm hovedbund og kolde tæer.

Næste dag bød desværre på aflyste afgange i lufthavnen, så flyet til Leros blev aflyst. Men vi tog bare via Kos og fik en natlig færgetur fra Kos til Leros med i købet. Sådan er det at rejse om vinteren, hvor man bare må give sig hen og overlade det til grækerne at jamre og skælde ud (til ingen verdens nytte!).

Da vi ankom til Leros via Kos sent på aftenen, ventede Fanari på os, pænt og ordentligt – og vi fik igen en klump i halsen, da vi trådte ud på balkonen og kiggede ud over Pandeli og havet.

Det er hver gang ligesom at komme hjem, men i et fremmed land. Der findes en smuk græsk folkesang om pigen, der har 2 kærester og derfor ønsker sig 2 hjerter. Den sang tænker vi tit på - vi er blevet så privilegerede, at vi hører til i 2 lande, har 2 hjem og derfor 2 hjerter – og mon ikke mange kender følelsen af at have tabt sit hjerte til en anden kultur?

Jul – eller rettere ikke-jul…

Vi var spændte på, hvordan julen forløb på en græsk-katolsk ø!

Julen er ren import i Grækenland og betyder reelt ingenting for grækerne. Det er en fest og nogle fridage som utallige andre højtider, som man har drysset ud over året. Grækerne har selv et hav af sådanne begivenheder, og de har med begærlighed raget til sig af højtider og festligheder fra udlandet, så kalenderen kan blive godt fyldt med anledning til lidt fest og især lidt frihed.

I Grækenland blegner julen totalt ved siden af påsken, som fejres mere end vores jul + påske + pinse + nytår tilsammen! På Leros var der drysset lidt nisser hist og her, men mest som gimmicks, der spillede saxofon, kunne spjætte og danse eller sige mærkelige lyde. Mange huse havde opsat fiffige lyskæder, der blinkede vildt i mørket og mest som kometer, stjerner og andre tegn. Julen er ingen højtid, men en historieløs begivenhed, som end ikke markeres særligt i kirkerne. I Danmark har vi jo en lige linie fra den hedenske fest for årets gang til den store kirkelige højtid – og hele landet går jo nærmest amok i gaver, mad, kirkegang og fest.

På Leros benyttes julen bare som anledning til, at børn kan gå rundt med små kasser, en strømpe eller et glas og så få en skilling, når de synger en sang. De græske julesange falder helt igennem over for vores julesange – så måske skulle man engang forsøge sig med ”Julen har englelyd…” og så give den gas og tjene en lille skilling på en jule-tur derned.

Den faste tur til frisøren i Platanos

På hvert besøg på øen må jeg (Jesper) endelig besøge frisøren og få trimmet lokkerne. Det er svært at afpasse besøg på øen med hårvæksten, så det bliver noget yoyo hår. For langt og så for kort – for frisøren er ikke sådan at styre. De første besøg for 6 år siden var om sommeren, hvor jeg ønskede mig en kort sommerfrisure – og det husker han mig for. Sådan skal det bare være. Ligegyldig hvor meget jeg viser en længere vinterfrisure, ender det med at ørerne dominerer fjæset, når seancen er slut. Men fruen synes det pynter alt sammen – og det skal jo også holde de mange måneder til næste besøg.

Der er mange fordele ved denne græske frisør: han kan ikke konversere mig – således som det er en tvangstanke for danske frisører. Jeg sidder i fred i hans simple lille salon og nyder snakken mellem de ventende kunder og med hilsner til dem ude på gaden - og så den lave pris på 8 €. Vi startede et par euro lavere for 6 år siden – men der er ret meget inflation – og det er stadig langt under andre frisørers takst.

Jeg får også kigget i de 2 græske aviser – og lader som om jeg forstår hvad de skriver – og får hilst på Antoni fra Zorbas der bliver barberet – men desværre ikke klippet, hvad der ellers ville pynte! Vores håndværkere dukker op, kendte ansigter fra byen – og det er hyggeligt at høre til, blive genkendt og hilse på – og denne gang blive ønsket POLI XRONIA – vi ønsker dig mange år.

Mens jeg sad i stolen hos frisøren, lød der skingert trutteri på torvet fra byens ungdomsorkester, som havde taget frysende opstilling for at spille en lille julesang. Fine uniformer, alt for tyndt stof og røde næser – og en græsselig melodi. Så meget fyldte den jul.

Det var således ganske befriende for et par juleslidte danskere, der efter 60 års juletraditioner kom til at opleve den juleløse jul!

Flere af vores faste spisesteder i Pandeli var lukket et par dage i slutningen af december, fordi ejer og tjener trak over til de tilskoddede baglokaler hos Michaelis for at spille kort med høje indsatser og drikke en masse ouzo. Men ellers gik alt sin vante gænge.

Vi oplevede en ro og fred som aldrig før, og det samme skete ved nytår, som kun blev markeret med lidt bimlen fra en kirke og 2 kanonslag.

Aflysning – og manglen på et godt landkort

De varslede forhandlinger og møder med vores lokale rådgivere og myndigheder gik i øvrigt i vasken! Det kunne såmænd bare vente (det kan det næsten altid) og det kunne faktisk ikke lade sig gøre (og det sker så ofte). Så vi brugte i stedet opholdet til at få ordnet en masse praktiske gøremål i haven, på grunden og i lejlighederne.

Der er altid nok at ordne med 7 lejligheder og en ret stor have, og dagene blev fyldt med disse opgaver, og der blev god tid til at udforske øen. Vi gik lange ture i bjergene og kan nu føje endnu flere enkeltheder til vores eget lille ø-kort. For der findes desværre stadig ikke et officielt, udførligt kort over øen. Måske fordi man er bange for tyrkerne – som dog bare kan kigge på nettet på Google Maps hvor de kunne søge på Leros – man kan næsten se Fanari !

Selvom Leros er en ganske lille ø med små afstande, så findes der faktisk mange store områder, hvor man både kan gå, køre på scooter eller i bil udenfor alfarvej og udenfor byerne. Der er bragende flotte udsigter og vidunderlig natur, mange små kirker, der lokker til en stille stund - og store flokke af får og geder, som bare kan stirre med de lyse øjne. Der er ro og fred og alligevel aldrig lang afstand til vandet, til et madsted eller en cafe.

Vi håber mange gæster på Fanari vil udforske øen og overgive sig til en helt anderledes natur. Med vand og en snack i bagagen og udenfor de varmeste timer først på eftermiddagen, er der store oplevelser for den nysgerrige.

Og så var det, vi endte i Athen igen – på hjemturen!

Hjemturen blev forstyrret af nye aflysninger i Olympic Airways’ fartplan, som gjorde det nødvendigt igen at overnatte i Athen for at få flyvetiderne til at passe sammen. Vi fyldte dagen i Athen med et betagende gensyn med Akropolis og et besøg på Nationalmuseet med tusindvis af fantastiske minder fra en glorværdig fortid.

Det må på sin vis være forstemmende for et land at have en så fantastisk og storslået fortid og så slås med nutidens elendige økonomi, store spændinger i befolkningen, udstrakt bestikkelse, nepotisme, slendrian i offentlige embeder og andre dårligdomme.

Det er ligesom fremtiden ligger bag dem, for hvordan skal de nogensinde kunne præstere noget så unikt og fantastisk som oldtidens grækere?

Som Eystachia (udtales efstachia) tjener på Zorbas sagde: “Listen Jesper – we know they always steal and cheat – they always did, but it used to be in a nice way. Now they steal and cheat – but no longer in a nice way. That’s why we are angry”.

Efter en vidunderlig frokost på en rustik taverna i markeds-hallerne endte vores dag på et lille spisested nær Monastiraki, hvor menukortet var fyldt med spændende små retter til overraskende lave priser. Det blev en lang aften med flere kander vin, hvor vi igen nød den summende stemning af al den megen snak fra venlige, glade grækere. Ovre i hjørnet spillede 2 storrygende musikere bozuki og guitar, mens de foredrog en uendelig række af melankolske græske sange.

Endnu et par gode timer opstået ud af ingenting og faktisk ud af en forsinket hjemrejse.

Jesper Brøting

Januar 2009