-
sådan lidt Krøniken og en gammel film, man smiler ad og længes lidt efter.
Gammeldags - og så alligevel ikke, for billedet brydes selvfølgelig af suset fra
vores egen tid. Men igen og igen oplever vi denne brydning på Leros, hvor gamle
tiders sæder og skikke brydes med nutiden. En tidslomme og en god anledning til
eftertanke. Man skal bare være opmærksom og føle efter:
Billede nr. 1
I
midten af september fejrer Pandeli (fiskerlejet lige ved Fanari) Fiskens dag
hvert år. Under vores eget ophold på Fanari i 2005 så vi frem til denne dag - og
spejdede ned i bugten fra vores terrasse - men der skete intet som helst før
allersidst på dagen, da en lastbil kom med 100 vis af plaststole - jo, her
skulle altså være fest. På få timer blev der stillet borde og mange store
grill frem - og langsomt og dovent trissede folk derned, sådan tilfældigt, så
man ikke så for interesseret ud. Et orkester etablerede sig, og i bugten lagde
et par fiskerbåde net ud, som blev trukket op på stranden under betydelig
opmærksomhed - og HURRA, der var en stor spandfuld bitte små fisk i nettet.
Tavernerne blev fyldt til sidste plads. Vi spiste, drak lidt og dovnede rundt -
og så startede det hele umærkeligt. Massevis af sardin store fisk blev grillet
og delt gratis ud. Man kunne få et eller to glas gratis, halvsur vin - og man
kunne hilse og blive set.
På
det lille torv dannede der sig i mørket lange kæder af dansende, især teenagere.
Kæden krøllede sig rundt og gentog både monotont og sanseligt de samme 5-8 trin
i en uendelighed - indtil en anden dans kaldte på en anden håndfuld trin. De
bedste dansere forrest, de yngste bagerst i kæden på måske 100 dansere. En
gammel morlil dansede sin egen dans, alle ædru og koncentrerede. Musikken
tordnede nu ud over Pandeli, for en græker kan ikke få musikken højt nok. Børn
og gamle morede sig sammen. Ingen blev fulde, ingen førte sig frem - dansen og
samværet var vigtigst - lige til kl. 2.
Musikken og dansetrin var kendt af alle, unge som gamle delte denne fælles glæde
og stolthed over at holde en græsk kulturarv i hævd - uden bagtanke. Man danser
jo bare.
Og
her lignede det så noget fra gamle dage - en tabt uskyld, noget vi savner i
vores hverdag, når de ældste, de alleryngste og forældrene danser i kæden med
stribevis af lækre sild med bare maver og sejge gutter med faste blikke.
Fællesskab og stolthed.
Billede nr. 2
Musik-
og kulturskolen holder koncert - ovre i Alinda bugten. De samme et par 100
plasticstole blev nu sat op omkring Bellini bygningen og på scenen samledes en
række lokale musikere, som ledsagede børn i alle aldre, som sang og spillede
de klassiske numre, vi allerede kender så godt. Alle stod frem med ufortrøden
energi og selvtillid: jeg kan, jeg vil og jeg giver den hele armen. Natten var
sort og lun, parken fuld af familie og venner - og 2 turister, som igen blev
rørt og imponeret over denne bro mellem århundredgamle sange og traditioner og
de helt unge.
Billede nr. 3
Man
mødes også i kirken - ganske vist ikke så mange unge forældre og ikke så mange
børn, men når dåben nærmer sig i familien møder hele slænget op over flere uger
med dåbs-lyset (omkranset af flæser og små bamser!) og alle deltager de i
ritualerne, hilser, kigger sig rundt, får kys og knus af Yiayia (bedstemor) og
et klap af Popus (bedstefar). Sammenhæng og en ældgammel stemning, vi har tabt i
vores del af verden som en del af en god hverdag.
Billede nr. 4
Du
finder din egen ro og stilhed på terrassen på Fanari. Du havde næsten glemt den
- og så kom den tilbage til dig. Du kan jo godt slappe af, lytte, fornemme,
sanse - og længes tilbage allerede før du tager hjem. Fra et hus nede i Pandeli
lyder noget græsk musik - et klassisk nummer, og din fod vipper i takt.
LINK
til en lille video fra Fiskens Dag i Pandeli
KLIK HER
I
skal nok have bredbånd/ADSL. Måske virker det, måske ikke :-) man ved det
aldrig, men prøv…
LINK
til en oversigt over, hvordan I kommer til Leros. Der er mange muligheder.
KLIK HER
Velkommen på Fanari!
Med venlig hilsen
Lone og Jesper Brøting
Tlf. 7578 1456 (bedst aften)
info@leros.dk
