Nyhedsbrev nr. 9 - Juni 2006

Fyrværkeri – og en overraskelse

Vi fik faktisk et chok, da vi en tidlig morgen i april gik ned ad indkørslen til Fanari.
Fra byen lød store drøn af fyrværkeriet, som bliver fyret af i kæmpe doser i den græske påske, og vi var lige kommet til Leros med natbåden, rigtig opsat på at skulle møde vores 2. hjem og vække det fra vinter søvnen.

Og så var der allerede pænt og ryddeligt. Ingen store bunker skidt og blade fra vinterens storme, men fejet og rengjort overalt. Vægge var kalket, haven renset, hele grunden slået med buskrydder – og alt affald kørt væk. Et lille, men væsentligt mirakel! Ting begynder at fungere, og aftaler kan holdes og mere til.

Der stod vi så og måbede med en klump i halsen, for rengøringen af lejlighederne var også gået i gang – så det tegnede til en rigtig nem start på dette vores 4. år på Fanari.
Og det var noget helt nyt for os!

De første dage af vores 2 ugers ophold fulgte vi påskehøjtiden i kirken og i byen. Vi har før skrevet om de kirkelige handlinger, og det kan I læse om i nyhedsbrev nr. 6. Det voldsomme fyrværkeri symboliserer et nyt år, genopstandelsen og renselsen med Kristi opstandelse.

Lørdag kl. 12 samles rigtig mange på byens torv. Vi skulle bare have en kop kaffe på torvet, og havde glemt hvad klokken var, indtil vi opdagede de ca. 100 mænd, som drev rundt på torvet med svedne grin og fyldte lommer. De kunne dog ikke vente til kl. 12, så snart accelererede skyderiet til et sandt inferno af kæmpe brag og knald, skrubtudser og rene bomber fra de mange mænd rundt om pladsen.

Papa – sognepræsten fra den store nærliggende Christos kirke fulgte ligesom os andre begivenhederne på nært hold fra sin stol uden for kaféen på torvet, hvor mange nød begivenhederne, mens nogle forsøgte at passere uanfægtet hen over pladsen, mens det bragede mellem deres fødder, for de var jo et godt bombemål.

Og så var det pludselig slut – folk gik hjem, og pladsen flød i papir og brændte tænd­stikker. ”Hronia Polla” lød det fra alle til alle – mange år – glædelig påske!

De små vigtige ting

Hjemme på Fanari gik vores nye bygningsmalere i gang med at shine bygningen op. Klimaet ud til havet og den stærke sol er hårdt ved alting, men resultatet af en uges arbejde blev et forrygende flot Fanari. I år var der kun små forbedringer med lidt bedre faciliteter i udhuset, hvor de mange bøger og spil til låns nu står flottere ved siden af kuffert parkeringen.

Det er jo de mange små ting, der gør ferien lettere og opholdet rart. En tørresnor og klemmer er jo ingenting, men en ærgrelse, hvis det mangler. Mygge-maskiner i alle lejligheder, en lille værktøjs kasse med lidt grej og lim, hvis en sko eller en brille skal ordnes – og krydderurter i haven til sommerens grillaftner på Fanari. Småting, men vigtigt.

Globryllup

Vi var til globryllup en aften – sammen med 2-300 andre! – men vi kom en halv time før, og fik de bedste pladser i kirken, mens de mange græske gæster kom den normale halve time for sent, og masede rundt overalt og udenfor – til alles tilfredshed. Bare man kunne nå at smide ris og blomsterblade på brudeparret – og få den obligatoriske lille kage og en smuk pose med deres monogram på, fyldt med sukkermandler. Det kan varmt anbefales at holde sig orienteret om bryllupper og barnedåb, og så høfligt holde sig til i sit pæne tøj.

”To live – do you know what it means?”

En aften havde vi inviteret nogle lokale venner ud at spise på Patimenos i fiskerlejet lige neden for Fanari. En stille aften, hvor ejeren Dimitri fik frie hænder til at vælge maden - og så dængede os til i små retter, indtil vi bad om nåde. Der dukkede et par musikanter op, og så gik aftenen i selvsving. Den slags kan ikke planlægges. Hvis det sker på et aftalt klokkeslæt, så er det snyd. Og det var det ikke, da værten, vores ven Petros (der ellers aldrig danser) vores gæster ved bordet, køkkenhjælpen med de smukke bløde trin og svingende hofter, et par forbipasserende mænd – og andre lod sig rive med af musikken.

Som Dimitri sagde: Jeg kan planlægge og bestille musik og sætte et lam på grillen – og ingenting sker. Jeg kan være træt, ingenting er forberedt – og det bliver en aften vi alle tænker på med glæde. Det er ligesom at fiske – hvornår bider fiskene på? Ingen ved det – måske i dag.

Og vores venner dansede – ikke for os, men for dem selv, for deres glæde eller sorg – og mens vi sippede lidt mere vin og klappede for at opmuntre, blev det endnu en god aften i Pandeli.

I Nikos Kazantzakis bog ”Zorba The Greek” sætter hovedpersonen sin boss på plads:
”Life is trouble” Zorba continued. ” Death no. To live – do you know what it means? To undo your belt and look for trouble!”
 

Igennem 3½ år har vi konsulteret en lokal arkitekt for at få styr på en 17 år gammel byggesag og en ny godkendelse som hotel. Han er bare så græsk, masser af macho, behagelig charme og selvbevidsthed. Vi har investeret et par tusinde Euro i hans virksomhed – og nu planlægger vi at bygge en ny lejlighed til udlejning som nr. 7! Stavros Tselemegos er ubetinget velanskreven og fagligt dygtig – men kan vi stole på ham? Ingen ved det – og efter mange ugers tvivl har vi nu satset og aftalt, at han som totalentreprenør skal opføre et hus på Fanari med sig selv som tilsynsførende. Vi vil lade ræven vogte gæs – og bider negle som gale, for efter at have købt Fanari uden den mindste fornuftige undersøgelse, må vi udfordre skæbnen endnu en gang.

Vi drøftede byggeriet på en række temmelig ørkesløse aften-møder med Stavros, mens vi selv tegnede på indretning og udstyr – og et sted ved vi det godt: Vi MÅ gøre det, og det SKAL bare lykkes. Hvis vi gør os umage og viser tillid – men ikke dumhed – så står der nok et ordentligt hus efter nytår, eller senest inden det bliver forår.

Meget tyder på, at vi kan bygge knap 100 m2 for 100.000€ - eller 7.500 kr. / m2 i god standard, og det gør vi så. Dette års sommer skal gå med mange mails og frustrerede opkald om byggeplaner og priser – indtil Jesper i august forhåbentlig skriver kontrakt. Og så starter nok kampen om at holde på pengene, før der er bygget noget som helst. Det bliver betydeligt mere nervepirrende end bare at købe et nedslidt lille ”hotel”, men sådan er det, når man vil tænke sig om, før man handler.

Et alternativ for dig eller nogen du kender - kunne være selv at købe et lille hus på Leros! Færdigt og ordentligt, lige til at flytte ind i! Midt i den gamle bydel ligger et lille byhus – og Christian og Lisa vil nu sælge deres lille drømmehus for selv at bygge ude i bjergene. Læs mere om huset på dette link – og drøm dig til Leros.

Der er altid en drøm, der er værd at drømme. Hvad drømmer du om for tiden?

Bedste hilsner fra Lone og Jesper