Nyhedsbrev - Juni 2007

Kære venner af Grækenland

Her er lidt nyt om Fanari - og om Parthenon, om fortvivlelse og stor glæde.

Et godt liv for fuld udblæsning!

I bliver nok ikke meget klogere, men lidt underholdning på en sommerdag er da heller ikke af vejen.

Fanari på Leros handler stadig om, hvordan en pludselig indskydelse for en almindelig, ret kedelig dansk familie, kunne åbne for et nyt og sjovere liv. Det kan ske for os alle – lad os leve drømmen helt ud og giv' den fuld gas!

Nærmest udsolgt i her i 2007

Her i midten af juni er der kun ganske få uger tilbage til udlejning inden vi lukker Fanari for vinteren d. 5.10.2007

Der er lidt i juni, en håndfuld uger i august og nogle uger sidst i september Så kom bare an, hvis I vil have en kvalitets-ferie i år.

I vinterens løb byggede vi en lejlighed nr. 7, faktisk et hus. Byggeriet blev akkurat færdigt før sæson start - i sidste øjeblik som forventet, men sådan at alle spor fra et sandt inferno af snavs, rod og ødelæggelser var fjernet totalt, inden de første gæster rykkede ind.

Vores nye manager – rengøringskompagni - malere og gode venner Cathie og Steve er gået til opgaven med krum hals og har løst alt til udelt tilfredshed for gæsterne, som roser dem i høje toner.

Bedre har Fanari ikke set ud før - malet og renset overalt efter en meget mild vinter næsten uden regn (hvilket er et kæmpe problem lokalt!).

Guderne fik dog øje på denne overraskende orden og tørke - og sendte i hele maj og ind i juni flere kraftige regnskyl, fyldt med det frygtede røde, klæbrige støv helt nede fra Sahara. Støvet lagde gang på gang sin klamme og mudrede hånd på Fanari og betød timevis af ekstra rengøring. Så de første gæster fik en ekstra oplevelse!

En historie om at bygge i Grækenland – med og uden søjler!

År 447 før Kristi begyndte opførelsen af Parthenon i Athen. Bygningens konstruktion, mål, placering og alle detaljer overholdt alle gældende regler og normer for en smuk og velproportioneret bygning opført til hyldest for Guderne - og til bestyrkelse af Athens styre - og demokrati.

Parthenon måler ca. 70x30 meter med 85 stk. ca. 10 meter høje søjler. Templet erstattede nogle ældre tempelbygninger - og blev et af mange templer på den høje klippe Akropolis. Et flot, men meget besværligt sted at bygge - og få slæbt al den tunge marmor op midt inde i Athen. Det tog dog kun 15 år at bygge denne mageløse bygning, som blev færdig til tiden, klar til ibrugtagning ved en af datidens store højtider.

For at få et tempel til at se smukt og velrejst ud, havde man dengang udviklet nogle snedige "tricks":

Hvis søjlerne stod lige på række, eller helt lodret, ville det se forkert og skævt ud. For at snyde øjet til at opfatte søjler som værende på række og lodrette, skal de alle være lidt skæve, men aldeles præcist skæve. Derfor står søjlerne i et græsk tempel på siderne såvel som for enden ikke på en lige streg, men på en lille bue. Men det er ikke nok - det skulle være mere svært for de gamle grækere:

Hvis I tænker jer en streg lige midt i søjlen og lodret op i luften, så rammer stregerne forlænget fra enden af søjlerne hinanden på en forud beregnet bue 4.950 meter oppe over templet - og fra siderne rammer de hinanden 2.200 meter oppe. Ikke tilfældigt, men nøje planlagt - for sådan er det smukkest!

Kæmpestore skiver af marmor blev hugget til og stablet - og så stod de der uden problemer, trods tidens tand og diverse jordskælv - indtil venetianerne i 1687 bombede Parthenon, fordi tyrkerne brugte det til krudtdepot. Det kunne det alligevel ikke holde til.

År 2006 besluttede Lone og Jesper lidt overmodigt at bygge et hus på Fanari, så endnu flere danske gæster kunne få en dejlig græsk ø-ferie på Leros.

Vi havde hørt utallige grufulde historier fra det virkelige liv om byggerier, hvor både grækere og udlændinge var blevet snydt og skuffet i en grad, så enhver med fornuften i behold opgav at bygge selv. Vi har oplevet selv de lokale råbe og skumme i frustration over håndværkernes troløshed og tankeløshed, og vi har set mange grimme byggerier - men også enkelte mesterværker - og sådan satsede vi stort og sendte en tanke til Parthenon. De ku' jo godt - eller hva'?

Der blev tegnet og beregnet - og lavet den fineste computer tegning og en masse vildt tekniske og statiske beregninger. Og så rykkede de ind med en flot gul gravemaskine - men især med hakker (60 cm skaft, så man får hold i ryggen) skovle (model det forrige århundrede) trillebøre (hvor man bærer 80 % af lasten i armene) og stakkevis af gamle hullede og udtjente brædder, der skulle danne forskalling om tonsvis af beton, det meste blandet på stedet, i en bunke eller i en lille blandemaskine.

Huset blev afsat med et bulet målebånd og øjemål. Lodret fandt man med et jernlod på en grov snor. Vandret fandt med en plastslange med vand i. Enkelt og rustikt må man sige!

Murer-sjakket viste samme respekt for tegningen som man kan have til vejrudsigten - det forandrer sig hele tiden - også i løbet af en enkelt dag. Vores detaljerede og gennemarbejdede projekt blev en hensigtserklæring for håndværkerne, der afgjort følte sig klogere og smartere end bygherre og arkitekt.

Arkitekten selv forholdt sig lige så impulsivt til processen og projektet - hvis han da overhovedet opdagede, hvad der foregik. Jespers 4 ture til Fanari i vinterens løb bragte stadig nye overraskelser, mangelslister og konflikter med sig.

Men huset voksede konstant, og det blev bestemt ikke noget ringe hus, bare ikke helt som planlagt - og sådan blev det ved, og sådan endte det - uundgåeligt.

Vi besluttede derfor hurtigt at resignere. Vi ville ikke ende som ringvrag og fortvivle, være vrede og fokuserede på konflikterne. Vi måtte tage det som det kom, og så kæmpe vildt og inderligt for at få mest muligt igennem.

Den dramatiske forskel til Parthenon - uden sammenligning med Fanari i øvrigt, vi lider jo ikke af storhedsvanvid - opstod, da væggene var blevet pudset. Mørtlen blev sprøjtet på med en slags kanon, med stor kraft og opfindsomhed. ALT blev splattet til med mørtel, lofter, installationer, gulve - ALT. Og derefter havde man med munter hånd tværet rundt i pudslaget med en gammel kost. Skævt, usselt at se på, fyldt med revner og huller.

Det kaldte arkitekten old-style - og Jesper fik brug for sit temperament, så der blev råbt med virkelig store bogstaver på flere til dels ukendte sprog. De blev faktisk lidt paf - og efter kort tid indvilgede de i at lave det hele om. Hvad de så gjorde - og så blev det rigtig pænt.

Men vi stod tilbage med følelsen af, at de havde satset: Gik den, så gik den. Tilsvarende blev hovedbygningen en halv meter lavere end nøje beskrevet i vores 8 siders kontrakt. Murer-sjakket syntes åbenbart, at nu var den høj nok - og arkitekten var på juleferie, og hans medhjælper bruger ikke tommestok - og tør ikke skændes med den gamle murer. Dette kunne vi jo heller ikke ændre - og alt blev gemt til et afsluttende møde, hvor vi fik et pænt afslag på 60.000 kr. for ulejligheden, som arkitekten sagde, ret hårdt presset.

Men vi er stadig gode venner, for huset er blevet rigtig, rigtig dejligt, om end ikke helt som planlagt, men hvad gør det?

Men hwa’ kåst’ de’ som vi siger her i det jyske?

Bygningen er ca. 100 m2 med 45 m2 terrasse, og det er opført på et meget vanskeligt sted, som kræver massevis af håndarbejde, men har en fabelagtig udsigt. Med dyre klinker og alle møbler og udstyr fra IKEA i Athen for 90.000 kr. løber et fuldt møbleret hus op i ca. 900.000 kr. Og det er jo ikke så galt. Vi har igen været heldige – og så har vi lært at være stride, benhårde og målrettede – og samtidig bevare vores danske humor, være trofaste og pålidelige. Selv da det så allermest sort ud, havde vi nogle gode grin sammen. Det er ikke græsk, men meget dansk.

Derfor hørte I ikke fra os i vinter

Vi havde jo varslet, at vi ville lave sådan en blog på hjemmesiden med masser af festlige fotos og muntre fortællinger om vores byggeri, fordi så mange af vores gæster drømmer om at bygge ”et lille sted i Syden”. Men vi kunne ikke – nej, vi turde ganske enkelt ikke sende det ud!

For det så grufuldt ud i vinter. Det var et inferno af snavs, hærværk og rent kaos, som ville have skræmt enhver – og så hellere undertrykke sandheden, mens vi fortvivlede pillede i et begyndende mavesår. En lang tid troede vi næppe på arkitektens muntre: ”Think of the Olympics. Last minute! OK? Don’t worry, take a coffee!”

Som altid overraskede grækerne os. Når man forbander dem allermest, fortvivler og er i gang med nødplanen, så lykkes alting lige pludselig. De er også ganske forbløffet over sig selv. Et dybt elskeligt og mærkeligt folk, som er så sundt at lære at kende for en top-styret dansker.

Nu er det overstået. Cathie og Steve maler huset i disse uger, og til sommer skal vi selv forvandle papkasserne fra IKEA til møbler, skabe og et køkken.  Driften er i fast gænge – alle gæster er helt tilfredse. Regnskabet viser et pænt 6 cifret overskud hvert år, som indtil dato er blevet gen-investeret på Fanari.

Så hvis I spørger jer selv, om det overhovedet kan hænge sammen at drive sådan et lille ”hotel” på Leros?

Så jo – det kan godt betale sig at tage en chance. På alle måder.

Tag med derned og oplev det hele!!

Med venlig hilsen

Lone og Jesper Brøting
info@leros.dk

Telefon 7578 1456 (bedst aften)

Fanari på Leros