Kære venner af
Grækenland
Først en reklame – I
slipper ikke!
Kunne
I tænke jer en ægte græsk ø-ferie?
På en ganske almindelig ø
fyldt med almindelige grækere - og ikke bare endnu et kunstigt inferno, som kun
lever og ånder for turisterne!
Så bør I prøve Leros – her
er der et autentisk miljø, ganske få turister, fantastisk mad og masser af de
små oplevelser, som skaber en super ferie.
I 2009 går sæsonen fra
8.5. til den slutter 16.10.
Charter selskaberne har
startet salget til 2009, og i løbet af kort tid kan I købe charter til Kos ”Kun
fly”, mens der allerede nu er rigtig billige rutebilletter at finde hos fx SAS
via Athen.
Priserne for lejlighederne
på Fanari er de samme som i 2008 – og I kan finde hele det righoldige
informations-materiale på www.leros.dk med priser, vilkår, forslag til rejsen,
vores info bog, kort, historier og meget, meget mere!!
Dernæst
lidt førstehjælp til at forstå grækerne – intet mindre!
- og vi tager lige en tur
rundt om Slaget ved Dybbøl i 1864
Det betager os som danskere
at møde grækerne og mærke deres helt, helt anderledes græske måde at forholde
sig til tilværelsen, til skæbnen, livet og myndigheder, love og regler. Vi
mærker, at grækerne frem for os forstår at nyde livet, slappe af og leve i nuet
– mens de dyrker anarkiet, kaos og den enkeltes ret til at gøre lige som man
vil. Modsat vi danskere, der laver flere regler end svenskerne (!) og har
Janteloven dybt i vores sjæl. Grækerne underkaster sig skæbnen og tager - belært
af årtusinders tugt - det meste som det kommer )* mens vi knokler sjælen i laser
og får ordineret lykkepiller i flæng for at tøjle vores stress.
Vores radio og TV er
stopfyldt med fremmedsproget pop og rock – mens fx Radio Leros er lutter græsk
musik og mange traditionelle sange. De dyrker det nære og egen kultur, mens vi
falder på halen for det fremmede, hvor selv børn i et talentshow på TV skal
synge engelsk!
Grækernes holdning til
regler, aftaler og myndigheder ligger os så fjernt. Du mærker det med det samme,
når du ankommer til Grækenland som turist, og det er en dybfølt plage og kilde
til forundring, når man som vi forsøger at drive forretning i landet. Det er
bare SÅ anderledes end i Danmark! Gang på gang udbryder vi: uha hvor er det
græsk – og anderledes.
Selv simple ting tager ofte
uhyggelig lang tid, og faste aftaler kan ændres og forhales efter behag uden at
nogen undres. Myndigheder og regler modarbejdes konsekvent og med stor lyst og
opfindsomhed – og på den anden side af skranken oparbejdes et ufatteligt
bureaukrati som mest af alt tjener til beskyttelse af de ansatte og systemet.
Projekter og planer falder til jorden på stribe, skandalerne ruller hen over
landet uden at nogen forbløffes, den sorte økonomi har et astronomisk omfang –
individet bekæmper staten og helheden og hytter sig selv.
Hjemme i Danmark overbyder
politikerne hinanden med kontrol, regler og straffe. Lovmøllen maler, og hver
dag har sine nye stramninger af dit og dat, mens vi adlyder høfligt.
Selvom vi vel burde
forskrækkes - fascineres vi og drages mod grækernes væsen og livsform. Hvorfor -
hvorfor er de egentlig SÅ græske, så forskellige fra os? Er vores baggrund og
kultur da så forskellige?
Lad os starte et helt andet
sted – i 1864 med slaget på Dybbøl! (Hold på hat og briller!)
Gentagne gange måles
Danmark til et af verdens lykkeligste lande og folk. Vi skal da også helt
tilbage til 1864, før vi finder en krig, hvis nederlag gav langvarige skader på
den danske folkesjæl. Næppe før og ikke siden er det gået lige så galt. Det
er da noget! Siden 1864 har vi danskere været forskånet for store krige og
nederlag, og landet har faktisk aldrig været helt besat i lang tid af fremmede
undertrykkere. Tværtimod, vil de mene i Norge, Sverige m.fl.
Så ganske anderledes er
det med Grækenland!
Århundreders
besættelse:
Først i 1829 fik landet sin
selvstændighed, og på Leros ophørte fremmede magters besættelse først for knap
60 år siden. Helt tilbage fra det 2. århundrede (!) har Leros (som de andre
dodekanesiske øer og store dele af Grækenland) været besat af bl.a. romerne,
Byzantz, Venedig og så tyrkerne i 400 år, indtil italienerne tog over fra 1912,
indtil de tabte til tyskerne. Så hele landet og i særdeleshed vores lille ø har
haft en stærkt omtumlet tilværelse med skiftende herskere – altid som undertrykt
af en fremmed magt med et andet sprog og kultur.
Trods undertrykkelsen er de
bare SÅ græske i sind, tanke og handling. Måske for at byde de fremmede herskere
trods, måske som følge af en stolthed og styrke, vi knap kan fatte. Samtidig
betyder de mange års undertrykkelse, at grækerne TOTALT mangler respekt for
staten, som bare opfattes som endnu en utidig indblanding fra en ”fremmed” magt…
Fattigdom og udvandring
Helt frem til midten af
1900 tallet var Grækenland et tilbagestående og fattigt landbrugsland langt fra
en glorværdig oldtid. I 1923 betød fredsaftalerne, at 1½ mio. grækere blev
fordrevet fra Tyrkiets kystnære områder, hvor de havde været integreret i det
tyrkiske rige gennem århundreder. (GR sendte så et stort antal tyrkere den anden
vej – men det hjalp jo kun på selvfølelsen og gjorde ikke nederlaget og
forarmelsen mindre). I perioden 1900-1930 udvandrede ½ mio. især til USA, og så
sent som 1955-1974 udvandrede 1.2 mio. grækere, så der i 1990’erne levede 6 mio.
grækere i udlandet. Ikke af udlængsel, ikke af rejselyst, men udvandret af ren
og skær nød i håbet om en bedre tilværelse end derhjemme.
Selv i dag er Danmarks BNP
målt i € dobbelt så stort som Grækenlands, selvom vi er halvt så mange om
det.)**
Alligevel...
møder vi et stolt folk uden
den mindste følelse af mindreværd og samtidig altid venlige og gæstfri.
Når man som dansker
sammenligner sig med en græker, har vi et par tusinde års roligt kongedømme uden
revolutioner, krige og juntastyre i bagagen. Fred og fordragelighed. Vi har et
dybt forankret demokrati, en velfungerende og ubestikkelig stab af embedsmænd,
ingen fremmede herskere, intet had til nabolande og ingen nævneværdig udvandring
af nød og elendighed.
Vi skal helt til tilbage
til Dybbøl for at finde et forsmædeligt nederlag, som satte landet tilbage i
tungsind i årtier. De 5 mørke år under 2. verdenskrig skal ikke glemmes – men i
sammenligning med grækernes lidelser – er det vel kun en krusning i vandet.
”Flødeskumsfronten” kaldte de tyske soldater Danmark.
Hvor
er vi dog heldige
– og hvor skal vi huske på
denne lykkelige ballast, når vi ønsker at forstå andre – og os selv.
Og grækerne?
Trods mange århundreders
besættelse, trods utallige krige, politisk splid, kup og juntastyre, trods
massive udvandringer og dårlig økonomi har grækerne bevaret deres stolthed,
kultur, sprog, musik - og venlighed over for fremmede. Eller man kan
vende det om og sige, at netop på grund af denne historie, er kulturen og
særpræget så stærkt. Måske er det al denne modgang, der har formet det dejlige
land og de mennesker, som vi holder så uendelig meget af!
Vi tror, vi har meget at
lære. Vi må hellere besøge dem ret ofte…
Med venlig hilsen
Lone og Jesper Brøting
info@leros.dk
www.leros.dk
Fanari på Leros
Ægte miljø - Suveræn udsigt -
Dansk standard
