Forside

Det vil vi

Fanari

Leros

Udlejning

Rejsen

Pris og periode
Lej hele Fanari

Links

Download

Print

Kort

Nyhedsmail

Arkiv

Fra gæsterne

Billeder

Fanari er et rigtig hyggeligt feriemål med en fantastisk udsigt fra alle 7 lejligheder.

Fanari er let at overskue, trygt og roligt. Der er højst 6 andre danske familier og masser af plads.

 

Bygningerne på ca. 400 m2 er opført i 1988 + 2007 i den lokale byggestil. Grunden på 2.000 m2 er flot tilplantet, og vi har lavet en smuk have og et stort fællesareal. Der er luft, ro og lys omkring Fanari. Grunden er stærkt skrånende, så I færdes ugenert, også på jeres egen terrasse. Men I er midt i den græske hverdag, for i bydelen Spilia er der kun græske familieboliger. Altså ingen turistghetto her!

 

Fanari blev totalt renoveret i vinteren 2002-3, hvor vi sendte en ½ ton udstyr derned fra Danmark. I vinteren 2006-7 byggede vi et nyt hus (lejlighed nr. 7) med inventar og udstyr fra IKEA. Reparationer og forbedringer bliver udført løbende, og tilbehør suppleres omgående efter behov.

 

På Fanari sørger Cathie og Steve for rengøring og alt det praktiske. De er altid parat med gode råd til jeres ferie - og en hyggelig snak. De flyttede fra England til Leros i 1992.

 

Der er tre 1-værelses lejligheder (nr. 2+3+4) med hver 2 senge, pænt badeværelse og køkkenniche. Her er alt hvad I skal bruge til at sove, spise, bade og hygge. Plads nok og nøjagtig samme udstyr og udsigt som i de større lejligheder. Det meste af ferien bruges jo alligevel på terrasserne, på stranden og rundt på øen.

 

ü   Der er tre 2-værelsers lejligheder (nr. 1+5+6) med 2 senge og en god sovesofa, badeværelse og køkken og spiseplads. Her er der mere plads – fint til 4 prs. og måske en ekstra opredning til junior. Hver lejlighed har sine fordele og sin egen charme – men udstyr og udsigt er ens for alle.

 

ü   Den nye nr. 7 er på små 100 m2 med 2 soveværelser med masser af skabe, super badeværelse med bidet, stort spisekøkken med komfur og stort køleskab med fryser, samt en lækker stue med hyggelig sovesofa, sofa og chaiselong – og selvfølgelig en kæmpe terrasse med flere hyggekroge. I nr. 7 er alt inventar og udstyr fra IKEA – en heldig blanding af et byhus i ægte græsk stil med bjælkeloft og så skandinaviske udstyr.

 

Udsigten er den bedst tænkelige. Mod nord en pittoresk udsigt til den gamle bydel Platanos, hvor den store borg fra korsridderne troner på toppen af bjerget. Midt for har vi vindmøllerne og mod øst ser I ud over fiskerlejet Pandeli med 30-40 aktive små fiskerbåde, masser af lystsejlere, en rigtig god sandstrand og øens bedste taverner!  Mod syd ender udsigten ude over havet, hvor månen venter med at stå op, til I er på plads ved et veldækket bord i vandkanten i Pandeli.

 

Fra terrassen kan I se solen stå op bag bjerget, høre hanerne gale fra hele byen og altid lidt bølgeskvulp fra stranden. Herude kan I slutte en dejlig dag med en stille stund og et lille glas – og følge fiskerbådene tage ud for at sætte garn. Vi kan garantere, at ro og fred hurtigt vil overmande jer i en uforglemmelig ferie.

 

Fanari har egen indkørsel ned ad en ret stejl beton-vej, som fører til den store plane P-plads, som kun er for vores gæster og med plads til leg og boldspil. Herfra fører to trapper ned foran lejlighederne, hvor der er store klinkebelagte fællesarealer. Nabohusene omkring den store grund er en effektiv ”støjvold” mod den begrænsede trafik gennem byen. Her er virkelig stille!

 

Foran lejlighed nr. 1 og 2 er der et rigtig stort fællesareal med en stor grill/udekøkken. Her kan man mødes med naboer til morgenmad, aftendrink, grill eller bare selv slappe af og sole, hvis man ikke kan holde den flotte udsigt ud mere. Ud for gavlen ved nr. 1 er der endnu et skyggefuldt fællesareal.

 

Fra et hjørne af grunden fører en lille sti og trappe ned til Pandeli. Kun 2 min. gang til stranden, fiskerlejet og en håndfuld restauranter og kafé’er i et stille, uspoleret miljø. Bedre mad fås ikke – og priserne er virkelig rimelige. Pandeli er øens hyggeligste sted: uspoleret, ukrukket, ægte, levende – et stykke af det ægte Grækenland, vi alle søger.

 

Alle nødvendige indkøbsmuligheder findes inden for gå-afstand. Fra 2008 sælger vi drikkevand på Fanari, så man ikke selv skal slæbe det hjem.

 

Leros og Fanari er ikke velegnet til gangbesværede. Men Lone’s 80-årige, gigtplagede mor havde dog en forrygende ferie. Taxa’en kom til døren og hentede Olde.


Fanari • Lone & Jesper Brøting • Skovstedvej 13, Gl. Rye • 8680 Ry • Tlf.: 75 78 14 56 • info@leros.dk