Forside

Det vil vi

Fanari

Leros

Udlejning

Rejsen

Pris og periode
Lej hele Fanari

Links

Download

Print

Kort

Nyhedsmail

Arkiv

Fra gæsterne

Billeder

Fra gæsterne - endnu flere

 

Jan og Lone, 2007

14 dage på Leros – en ø halvdelen af Samsø’s størrelse. Pyha tænkte vi, kan vi måske få tiden til at gå? Men alle bekymringer blev gjort til skamme. Helt ned i gear. Væk med stress og turistkøer. Bare vand, natur, skøn mad og et herligt sted at bo. Jeres søde og alligevel diskrete måde at tackle værtsparrollen var bare prikken over i’et. Tusind tak for en skøn ferie.

 

De 3 fra Esbjerg, 2007

Ja, så blev det vores tur til at få det sidste glas retsina på terrassen. Vi har haft en dejlig uge her på Fanari. Det var som om vi slet ikke havde været væk. I havde jo sørget for at vi fik samme lejlighed som sidst. Men helt ærligt vi havde næsten glemt hvor smuk borgen og møllerne samt Pandeli er når man åbner terrassedøren og alt er smukt oplyst. Man tabte helt pusten. Vi har haft de pragtfuldt her, badet meget, spist alt for meget af det fantastiske mad, der stort set laves overalt og vi har ikke haft ”tid” til de helt store udflugter, da vi jo også skulle ”passe” den fantastiske udsigt fra terrassen. Vi glæder os allerede til at komme igen.

 

Anne Mette, 2007

Så lakker den 4. ferie på Fanari mod enden – desværre! Igen i år har det været en stor oplevelse – en uforglemmelig tid. Alt var som det plejer og vi glæder os til næste år.

 

Helle, Karen og Svend Åge, 2007

Vi var så heldige at finde jer på ”nettet”. Opholdet på Fanari har været balsamisk for krop og sjæl. Simple living – på den gode måde. Vi er blevet brune, har svømmet og snorklet og klappet et antal æsler, geder, hunde og katte. Lune aftner på terrassen med stjernekigning og indtil flere stjerneskud. Vi ønskede, at ferien slet ikke skulle slutte nu, men der var vel ikke ”skud” nok til, at det ku’ gå i opfyldelse. Vi har sat stor pris på Steve og Cathie’s tilstedeværelse og indsats og især for deres bidrag til den gode stemning. Nu hilser vi jer farvel, men uforbeholdent gerne på gensyn. Tak for denne gang.

 

Mange hilsner fra Anne og Mogens, 2007

Så er afrejsedagen nær. Det har været 14 dejlige dage. Vejret, vandet, maden, ja alt har bare været skønt. Fanari kan der ikke skrives nok godt om. Det var dejligt at møde Steve og Cathie, de har bare styr på tingene. Grækerne er jo et venligt folkefærd, selv om deres sprog er volapyk for os nordboere, men hvor er der dog mange, der hedder ”Ella”!! Informationsbogen er alle tiders. Håber på et gensyn med Fanari og Leros.

  

Birgit og Erik, 2007

Ja, så nærmer afslutningen på vores tur til Grækenland for denne gang. Vi besøgte først Athen i 3 dage, og oplevede den gamle by med Akropolis m.m. – en ganske god oplevelse. Dernæst Leros og Fanari i 2 uger med sol fra morgen til aften og virkligt varmt. I starten svært at sove om natten p.g.a. hede og myg – da savnede vi godt nok airconditionanlæg, men langsomt vænnede vi os ti varmen.

Fanari kan I kun være stolte af – det er bare orden i sagerne med Steve og Cathie – super beliggenhed med en storslået udsigt over haven, borg og bugt. At vi så var så heldige at bo i nr. 1 satte bare prikken over i’et, en rigtig dejlig lejlighed. Leros var også et godt bekendtskab, vi har besøgt mange græske øer, og Leros er absolut i den bedste ende med dejlige og sympatiske græske mennesker. Med tak for denne gang og held og lykke med Fanari fremover ønskes I alt godt.

 

Christel og Klaus, 2007

Efter en herlig uge på Leros må og vil vi tilslutte os til koret: Fanari og Leros er skønt. Der blev også lidt tid til t’ai chi og vi har afsøgt terrainet for gode træningssteder, alt efter vind og sol. Fin, fin.

 

Keld og Elin, 2007

Tak for 14 vidunderlige dage her. Vi har rejst meget, og bestilt længe før som her. Vi glæder os, det gør man jo, men meget tit er vi blevet skuffede. Det er absolut ikke tilfældet her. Vi kan godt forstå I faldt for stedet. Der er så meget lokalmiljø, dejligt at opleve. Og nok den bedste mad i Grækenland har vi fået her. Vi har rigtig nyt det. Håber meget at komme tilbage her. PS Chicken souvlaki på Drosia er absolut det dejligste mad vi har fået her.

 

Lise og Flemming, 2007

2. år på Fanari – og denne gang tog vi sjælen med (Lone’s ord!) – heldigvis! Vi har nu næsten været her 14 dage, og det har virkelig været ”relaxation!! Vi vidste jo, hvor alt var, lige fra koppen, glas og til Zorbas og Castello! Første gang var jo ret spændende med at finde alle stederne, og jeres hjemmelavede kort var helt bestemt en kæmpehjælp.

Well, nu kan blodtrykket nok ikke komme ret meget længere ned, og solen kan vel heller ikke gøre håret lysere og kroppen er lækket brun, og vi skal nu hjem til regn og rusk og vil leve på de dejlige minder fra solskinsøen Leros. Tak for i år og på snarligt gensyn

 

Else og Heine, 2007

I har skabt en perle, Fanari, med udsigten til borgen og til havnen. Vi har nydt opholdet her. Har været rundt på øen på scooter, spist på hyggelige små tavernaer, bade i små vige. Leros’s natur er dejlig uspoleret og befolkningen meget gæstfrie. Gid det må forblive således. Vi vil vende tilbage.

 

Jesper, 2007

En stor ros til jer og jeres fremragende ”projekt”. Efter 24 års fravær fra Leros er jeg sikker på, at det ikke skal vare et kvart sekel igen før øen besøges – vender forhåbentlig tilbage næste år i maj. Denne 14 dages periode i slutningen af sæsonen har været balsam for sjæl og psyke – og gør at det vil blive muligt at bidrage til det danske BNP indtil næste ophold her. Jeres nye lejlighed ser flot ud – glæder mig til at bebo den også. Jeg håber, at I vil viderebringe en stor tak til Cathie og Steve – de er jo Fanari på stedet. Også stor ros til infomateriale – super.

 

Jette og Erik, 2007

Vores første Grækenlands ferie nærmer sig sin afslutning. Det har været en kæde af gode oplevelser lige siden den søndag i februar eller marts, hvor vi fandt jeres lille annonce i Jydske Vestkysten. Hjemmesiden er virkelig flot og god, masser af gode oplysninger, nem at finde rundt i og alle links virker.

Vores ferie startede med to hektiske dage i Athen. Takket været jeres gode beskrivelse, fra hjemmesiden, var det ikke noget problem at finde rundt i ”heksekedlen”. At komme til Leros og Fanari efter Athen er som at komme til en anden verden. Hver er her flot og anderledes. En venlig modtagelse startede allerede i lufthavnen, Petros har vist udviklet et talent til at spotte ”Fanari danskere”. Køreturen til Fanari er enestående i sig selv. Tak til Cathie og Steve for deres venlige modtagelse og deres åbenlyse gæstfrihed og hjælpsomhed. Infobogen er guld værd, måske helt overvældende, når man kun har 1 uge. Vi fulgte mange af ideerne med godt resultat. Vi har også taget os tid til bare at ”flade ud” og lave ingenting. En helt igennem vellykket ferie i de skønneste omgivelser og i pragtfulde rammer på Fanari.

 

Henrik og Inger, 2007

Vi har i den grad nyt vores ferieuge på Fanari, hvor research har været minimeret til læsning af infobog & afprøvning. Uden tvivl – vi kommer tilbage med børn, svigerbørn og måske børne­børn.

 

 

Fanari • Lone & Jesper Brøting • Skovstedvej 13, Gl. Rye • 8680 Ry • Tlf.: 75 78 14 56 • info@leros.dk