Fakta og lidt om øen

Leros ligger nord for Kos og Kalymnos og syd for Samos og Patmos.

Øen har et meget spændende og afvekslende terræn med masser af bugter og små vige. Leros er let at komme rundt på og lokker til oplevelser og afslapning. Leros er ikke overrendt og turistet. Her lefler man ikke for turisterne, men vi er velkomne og respekteret. Leros er ægte uforfalsket Grækenland!

Med sine 56 km² fylder Leros lige så meget som Fanø. Men øen rummer alt, hvad I har brug for til en ægte græsk ø-ferie. Her møder I Grækenland fra tiden, før verden gik af lave, og masseturismen ødelagde de store feriemål. Leros tilbyder den autentiske oplevelse af Grækenland og af grækernes oprigtige gæstfrihed, venlighed og interesse.

Der er ca. 8.500 indbyggere, hvis indkomst for ca. 80 % kommer fra offentlig ansættelse. Derfor er man rimeligt uafhængig af turismen. Det bidrager til den behageligt afslappede holdning over for øens gæster.

Leros har mange gode strande, som ikke er overrendte eller forvandlet til tivoliland med tant og fjas. På Leros får du det bedste fra det græske køkken. Der er gamle bydele med snørklede gader og mange smukke huse. Der er afvekslende landskaber, tilpas med ruiner og en imponerende gammel borg, et par museer og et utal af bittesmå kirker. Der er også alle de butikker, du behøver, men ingen fjollede turistgader med unyttigt bras.

I kan også opleve et hektisk folkeliv fx på torvet i Platanos eller på det daglige fiskemarked, dans og sang på en taverna, gratis koncert eller optræden på skolen, et bryllup eller barnedåb i kirken oppe på borgen. I deltager nemlig i grækernes egen hverdag – og vi er velkomne! Der er rigeligt med rolige småveje, ensomme strande og fiskerlejer til flere ugers små ture, aldrig mere end 2 km fra vandet. Det er et feriemål for den selvstændige og nysgerrige.

I er i et hjørne af Grækenland, som er lige så uspoleret og ægte, som det vi kunne finde for over 30-40 år siden på de større øer. De seneste årtier er antallet af turister på Leros endda faldet noget. Skidt for øen, men godt for os.

Guidebogen Lonely Planet skriver: ”Rejsende, som søger en ø, der er umiskendeligt græsk og stadig relativt uberørt af kommerciel masseturisme, vil finde det på Leros - en destination forbavsende ukendt af fremmede rejsende, skønt velkendt af det kritiske græske publikum.”

Øen rundt

Her følger en lille appetitvækker om Leros. I kan hente en stor del af vores info-bog her på hjemmesiden (klik her), og der er endnu mere læsestof og inspiration i info-mapperne i lejlighederne på Fanari.

Platanos er hovedbyen på Leros og ligger som på en saddel neden for Castro (borgen) og mellem bugterne ved Aghia Marina mod nord og Pandeli mod syd. Rådhuset, nogle kaféer og butikker ligger omkring torvet, som er det festlige trafikale nåleøje, hvor alle må passere, om ikke andet så for at hilse, kigge sig omkring, handle, råbe ΓΕΙΑ ΣΟΥ (jasu = Dav!) efter et par bekendte, eller for at falde ned i en stol med en frappé (iskaffe) sammen med os andre.

For 500 år siden boede indbyggerne inden for borgens mure eller lige omkring. Senere flyttede bebyggelsen længere ned omkring dette torv og til Aghia Marina. Gader og stræder snørkler sig som labyrinter op ad bjergsiderne og indbyder til at blive udforsket. Der er mange smukke huse, og store borgerhuse ses i betagende forfald. Husk at med et smil, et nik og et ΚΑΛΙΜΕΡΑ (kalimera = god­mor­gen) får vi alle en oprigtig og varm hilsen igen.

I Platanos’ midte finder I bager, supermarked, købmænd og et par rustikke spisesteder. Almindeligt turistragelse er faktisk ikke til at opdrive, men der er et par spændende forretninger med gamle sager, smykker og den slags.

Fra torvet går trappen op til Castro, en spændende tur op ad 2-300 trappetrin.

Pandeli er et gammelt fiskerleje ved en lille bugt, godt skærmet for nordenvinden. Fanari ligger på skrænten oven over bugten. Pandeli er efter vores mening en sand perle! Landsbystemning med 30-40 aktive fiskerbåde og intet støjende natteliv, for fiskerne skal jo tidligt op! Afslappet ro og stemning med fiskere, der lander deres fangst og renser garn. Smukke lystfartøjer der lægger til for natten og for et godt måltid. De 3 helårsåbne taverner er øens bedste, og den 4. behøver ikke skamme sig! Hertil et par kaféer, hvor de lokale fiskere og andre grækere hygger sig, spiser og diskuterer – men hvor du også kan lave en base for dagens stille badetur i bugten.

Grus på stranden og sandbund i vandet, god snorkling langs klipperne, krystalklart vand, læ og skygge under tamarisktræerne. Og det er 2 minutters gang fra Fanari ad trappen!

Aghia Marina ligger nord for Platanos ved en stor bugt. Her er mere livligt, mere trafik, men også gode spisesteder, barer, 2 diskoteker m.m. I området finder I smukke kirker, gamle borgerhuse og museer. Længere inde i bugten ligger Krithoni med det store luksushotel og Alinda med en smal og hektisk strand. Men her er lidt mere fest og farver – efter Leros’ målestok. Der er bademuligheder og spisesteder hele vejen om bugten med flot udsigt over mod Platanos og Castro.

Castro og Panaghia (kirken) ligger oven over Platanos på en top 300 m over havet. Den ældste bebyggelse er fra 700 f. k. og siden har alle øens herskere (og det er mange i tidens løb) bygget om og til. Tiden under Byzans og Venedig satte sit præg på borgen, indtil Ridderne af St. John på Rhodos (korsridderne) udbyggede den væsentligt i tiden 1309-1523. Herefter overtog tyrkerne styret til 1912, og derefter italienerne. Alle byggede og sloges, så vi må nøjes med de imponerende rester, som nu er blevet smukt restau­reret. Udsigten er mageløs, både en tidlig morgen eller ved solnedgang. Du kan tage trapperne eller dovent køre til døren.

Panaghia er et smukt og meget helligt sted med sine smukke ikoner og et flot museum. I kirken er der ofte gudstjenester, barnedåb og bryllup.

Vromolithos syd for Pandeli har god snorkling fra en meget lang og fredelig badestrand, 3 minutters gang fra Fanari. Man kan leje liggestole og parasoller. Et par kafeer og taverner frister med skygge og blændende udsigt.

Lakki mod syd er noget helt for sig selv: Bugten er en af Middelhavets bedste naturhavne, nærmest en kæmpe sø med 400 m munding. Mussolini så mulighederne og lod opføre en mængde storslåede bygninger til flådebasens soldater (kaserner, biograf og bordeller), nogle kirker, butikker og beboelse. Alt sammen i en særegen klassisk neo-futurisme (!) Et fremmed element i en græsk hverdag, men absolut enestående og seværdigt. Der er mange rigtig gode små butikker i byen, og i baglandet er der både badesteder og store øde områder til vandreture og rystende off-road kørsel.

Xerokampos mod syd er en lidt søvnig flække med sin egen charme. En lang badestrand, en sød lille kirke i vandkanten (Krabbekirken), et par gode spisesteder, resterne af den måske ældste bebyggelse oppe på bakketoppen – og helt sikkert en tur værd