SIDSTE NYT - UDLEJNINGEN STANDSER  - 3. NOV. 2019

Alting har sin tid –
Og nu har vi valgt at sætte Fanari til salg!

Sæson 2019 blev derfor vores sidste af 18 sæsoner, hvor vi har huset hundredevis af danske familier i vores 7 ferielejligheder i Fanari på Leros.
Nogle nåede desværre kun et enkelt besøg, rigtig mange kom tilbage igen og igen, og en familie kom hvert eneste år.
Ferie på Fanari og Leros har været vanedannende for de fleste, som blev fascineret af den lille ø Leros og de hyggelige og trygge rammer på Fanari.
Men hvorfor standse, når alle nu er tilfredse, og det gik godt?
Vi er begge godt 70, og vi har andre drømme som skal udleves. Vi må standse i tide. 
Derfor - og kun derfor - besluttede vi i september 2019 med blødende hjerte at sætte Fanari til salg, og så må vi vente og se, hvornår en køber melder sig, og hvilken landsmand det mon bliver.
Udlejningen er således standset, og leros.dk bliver ikke opdateret.

Nyhedsmailen fra leros.dk fortsætter– og vi opfordrer jer meget til at bevare tilmeldingen for at få slutningen på dette lille eventyr.
Hvordan foregår et salg/køb af ejendom i et andet EU land, hvad koster Fanari egentlig, hvad sker der, hvem køber og kan vi leje en lejlighed igen?
Følg med på denne nyhedsmail.
 
I kan også følge med på et nyt site fanari.dk, som er målrettet interesserede købere. Her er LINK til fanari.dk – hvor der er inspiration for købere og et link til vores græske ejendomsmægler. fanari.dk er oppe om få dage.''

TAK for dit besøg på leros.dk - og mange, mange tak til alle dem, der har boet på Fanari.
Det er skrækkeligt at sige farvel på denne måde, og vi håber inderligt at finde en familie, der vil føre udlejningen videre - men alle er velkomne som købere, selvfølgelig ;-)


Med kærlig hilsen og stor tak for din interesse
Lone og Jesper Brøting

info@leros.dk tlf 21447556 eller 24241456