Leros Intro
Leros rundt 1
Leros rundt 2
Mad og drikke
Dt m I se
Strand guide
Kre og sejle
Grsk p en studs
Indkb
Print & Link
Nyhedsmail


 

 

 

 
Leros - kort & godt
(Du er her: Leros//  )

Leros er et stykke ægte uforfalsket Grækenland!

Leros ligger nord for Kos og Kalymnos - og syd for Samos og Patmos.

Øen har et meget spændende og afvekslende terræn med masser af bugter og små vige. Leros er let at komme rundt på og lokker til oplevelser og afslapning.
Leros er ikke overrendt og turistet. Her lefler man ikke for turisterne, men vi er velkomne og respekteret.
Med sine 56 km2 fylder Leros lige så meget som Fanø.
Men øen rummer alt, hvad I har brug for til en ægte græsk ø-ferie. Her møder I Grækenland fra tiden, før verden gik af lave, og masseturismen ødelagde de store feriemål. Leros tilbyder den autentiske oplevelse af Grækenland og af grækernes oprigtige gæstfrihed, venlighed og interesse.

Leros blev også ramt af krisen, men det har på ingen måde forringet vores besøg som turister. Lidt brutalt kan man sige tværtimod, for "gassen er gået lidt af ballonen", en overmodig og stresset højkonjunktur er afløst af gamle dyder og ægte nærvær.
Hele øen er som en stor landsby
Der er ca. 8.200 indbyggere, hvis indkomst for ca. 80 % kommer fra stat og kommune. Derfor er man rimeligt uafhængig af turismen. Det bidrager til den behageligt afslappede holdning over for øens gæster.
Af samme grund er det græske køkken ikke eroderet til turist-ædelse - stoltheden og glæden ved god mad er sandelig i behold! På Leros får du det bedste fra det græske køkken.
Leros har mange gode strande, som ikke er overrendte eller forvandlet til tivoliland med tant og fjas for at tækkes masseturismen.
Der er gamle bydele med snørklede gader og mange smukke huse. Der er afvekslende landskaber, tilpas med ruiner og en imponerende gammel borg, et par museer og et utal af bittesmå kirker. Der er også alle de butikker, du behøver, men ingen fjollede turistgader med unyttigt bras.
I kan opleve et hektisk folkeliv fx på torvet i Platanos eller på det daglige fiskemarked, dans og sang på en taverna, gratis koncert eller et bryllup eller barnedåb i en af kirkerne.
Øen pulserer og lever stærkt og aktivt rundt om jer – for I deltager nemlig i grækernes egen hverdag – og vi er velkomne!
Det er et feriemål for den selvstændige og nysgerrige
Leros er et hjørne af Grækenland, som er lige så uspoleret og ægte, som det vi kunne finde for over 30-40 år siden på de større øer. De seneste årtier er antallet af turister på Leros endda faldet en del. Skidt for øen, men godt for os.
Der er bare så græsk på Leros
Når vi bliver spurgt, om der er noget specielt at opleve - om øen er noget særligt, har fantastiske strande osv.

Så er svaret: næ, egentlig ikke. men "der er bare så græsk på Leros"
Du kan ikke undgå at mærke øens stærke puls, et ægte stykke Grækenland.
Og det er vel det, vi gerne vil opleve...


  <<<   LÆS MERE i menuen ude til venstre
  >>>   KLIK HER og se vores bykort - Pandeli - Platanos - Aghia Marina
  >>>       KLIK HER og se vores Leros kort - mange detaljer og henvisninger 
>>> Nyhedsmail - Opbyggelig sjov læsning om Leros, grækerne, landet m.m.
KLIK for tilmelding

FOTO viser Fanari set fra fiskerlejet Pandeli.
Den blå er lejlighed nr. 1, den okker er nr. 3+4
og den røde er nr. 7
Udsigten fra Fanari svigter jer ikke.



Leros er ca. 53 km2 med ca.
8.200 indbyggere
Areal som Fanø (der har 3.200 indbyggere)

80 % af indkomsten kommer fra staten, sygehus/forsorg, militær og subsidier.
Dette har betydet stor velstand i mange år - og stor uafhængighed af turismen.
Derfor er øen meget autentisk, uspoleret og ægte. Øen er som en stor landsby - livlig og nærværende.
Øen er let at komme rundt på, og der er aldrig langt til havet i de mange smukke bugt